Projektleder med digital profil – vær med til at udvikle fremtidens databaserede busdrift

Er du i starten af din karriere, og motiveres du af at arbejde med projektledelse, digitalisering og udvikling – og har du lyst til at stå i spidsen for et vigtigt samarbejde om fremtidens busdrift?

Hos Movia søger vi en engageret og handlekraftig projektleder med digital profil, som kan omsætte forretningsbehov til konkrete digitale løsninger og skabe tydelig retning i samarbejdet mellem forretning, data, IT og eksterne samarbejdspartnere. Du får samtidig en central rolle i arbejdet med den fortsatte digitalisering, effektivisering og udvikling af busdriften.

Datasamarbejdet med busoperatørerne spiller en vigtig rolle i at sikre en stabil og veldokumenteret busdrift samt en korrekt og rettidig trafikinformation. Som projektleder har du ansvaret for at samle behov, skabe fremdrift og understøtte udviklingen af løsninger og arbejdsgange, der gør data mere anvendelig i arbejdet med at skabe en bedre busdrift for passagererne. Rollen kræver, at du kan balancere konkrete leverancer med et langsigtet fokus på implementering, forankring og værdiskabelse.

Dine opgaver

Du får blandt andet ansvar for at:

  • Lede projekter og udviklingsforløb fra behovsafdækning til implementering og organisatorisk forankring.
  • Kortlægge forretningsbehov, datakilder, dataflows og afhængigheder samt omsætte dem til tydelige krav, leverancer og arbejdsgange.
  • Drive digitalisering og automatisering og bidrage til udvikling af digitale værktøjer, datadelingsmodeller og en mere datadrevet driftsopfølgning.
  • Skabe stærke samarbejder med interne og eksterne interessenter, herunder operatører, dataejere og bidrage til den fortsatte udvikling af organisationen.

Du trives derfor med en alsidig hverdag, hvor du både skal være tæt på forretningens behov og samtidig tænke strategisk om fremtidens digitale understøttelse af busdriften.

Om Driftsudvikling

Stillingen er organisatorisk placeret i Driftsudvikling i Busdrift.

Områdets vigtigste mål er at udvikle en mere effektiv, transparent og anvendelig opfølgning på busdriften som kommer passagererne til gode. Vi arbejder i et komplekst felt, hvor samarbejde, ansvarlighed og en tydelig kobling mellem drift, data og digitale løsninger er og vil blive endnu mere afgørende.

Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og arbejder sammen om at skabe værdi for passagerer, operatører og Movia. Som projektleder får du derfor både opbakning, sparring og handlefrihed. Det forventes, at du tager ansvar for dine projekter, skaber fremdrift og bidrager aktivt til den fortsatte udvikling af busdriften, men du vil samtidig blive mødt med tillid og en oprigtig interesse for både dine resultater og din trivsel.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har cirka 1-3 års relevant erfaring med projektledelse, digitale udviklingsforløb eller implementeringsopgaver.
  • Har arbejdet med projektstyring, interessenthåndtering samt digitalisering og optimering af arbejdsgange.
  • Kan omsætte forretningsbehov til konkrete krav og navigere i en kompleks hverdag med mange interne og eksterne interessenter.
  • Er struktureret, undersøgende og troværdig og formår at skabe stærke relationer og fælles retning.
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og motiveres af at udvikle både løsninger, samarbejder og forretning.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til IT-arkitektur, dataflows, backend-processer, AI eller automatisering, men det er ikke et krav.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Hultén Degel på tlf.: +45 31 21 98 54.

Ansøgningsfrist er den 5. oktober 2026

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 41 og 43.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. december 2026 eller tidligere.

Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Movia anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Du kommer til at referere til Driftschef Bus, Mads Hultén Degel, eller til den kommende digitale lead.

Mads' ledelsesstil er kendetegnet ved høj tillid, stor rummelighed og et stærkt fokus på, at medarbejderne både trives og har de bedste forudsætninger for at lykkes.

"Jeg tror på, at de bedste resultater skabes, når mennesker trives. Derfor er det vigtigt for mig at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig udvikling, sparring og forskellige perspektiver. Jeg sætter tydelige hjørneflag og forventninger til, hvor vi skal hen som team, men inden for de rammer skal der være frihed til at tage ansvar, tænke nyt og finde de løsninger, der giver mest værdi. Jeg tror ikke på detailstyring – jeg tror på tillid, nærværende ledelse og på at skabe de bedste muligheder for, at medarbejdere kan performe og lykkes." Mads Hultén Degel.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Startdato for stilling

1. december 2026

Kontaktperson

  • Mads Hultén Degel
  • + 45 36 13 15 14